Sådan fungere hørelsen

Det ydre øre

Det ydre øre består af øremuslingen, eller auriklen, som er et bruskskelet beklædt med hud, der fungerer som en tragt, som hjælper med at indsamle og lede lydbølger ind i øregangen. Lydbølger bevæger sig igennem øregangen til trommehinden, som er en tynd membran med et ydre hudlag og en slimhinde inderst.

Mellemøret

I mellemøret overføres trommehindens svingninger via tre små øreknogler, hammeren, armbolten og stigbøjlen, til det ovale vindue, som er en membranbeklædt åbning i knoglen på indersiden af mellemøret. Mellemøret er forbundet til svælget via det eustakiske rør.

Det indre øre

Lydbølger bevæger sig igennem øregangen til trommehinden, som er en tynd membran med et ydre hudlag og en slimhinde inderst. Når lydbølger rammer trommehinden, vibrerer den. Lydbølgernes energi bliver forvandlet til kinetisk energi i trommehinden. På den anden side af trommehinden findes mellemøret.
Når lydvibrationerne rammer sneglen, begynder en række specialceller, som kaldes for hårceller (signal molekylerne). Hårcellerne omdanner vibrationerne til elektriske nerveimpulser.

Hørenerven

Sneglen starter ved det ovale vindue og snor sig som skallen i et sneglehus. Nervefibre inde i sneglehuset samler sig i hørenerven, som bringer høresignaler til hjernen. Væsken overfører signalet til nervefibre, der er samlet i hørenerven som leder signalerne til hørecentret i hjernen, hvor lyden opfattes.
Eller sagt mere simpelt, hørenerven som forbinder sneglen med hørecentret i hjernen, sender ved hjælp fra signal molekylerne disse elektriske nerveimpulser frem til hjernen, hvor hjernen fremstiller dem som lyd for vores forstå apparat.